Jeg har denne gang udvalgt et repertoire af nyudgivelser, der alle er kendetegnet ved deres egen ”laid back” stemning i det musikalske udtryk. Vi forestiller os, at vi sidder foran den selvfølgelig miljøvenlige brændeovn med et godt glas økologisk portvin i hånden og bare lader tonerne strømme ud i rummet i takt med at roen og fordybelsen sænker sig.