""

Besøg bomuldstræet fra Børnenes U-landskalender

28.11.23
Børnenes U-landskalender 2023

I årets kalender kan danske børn lære mere om, hvad børn i Sierra Leone drømmer om. Motor Mille og hr. Skæg lærer landet og dets børn at kende i ”Jagten på regnbuens magi”. Motor Mille og Hr. Skæg har lavet deres egne vennebøger – og det har nogle af børnene fra Sierra Leone også, for der findes nemlig venner i hele verden. 

Motor Mille og hr. Skæg møder på deres rejse også et særligt bomuldstræ. På Hørsholm Bibliotek kan I besøge dette særligt bomuldstræ - og lave jeres egne venneblade og dele dem med hinanden ved at hænge dem på boluldstræets krone.

I kan også gå på opdagelse i vores billedeudstilling lige inden for dørerne og følge QR-koderne, så I kan møde Osman og Michelle fra Sierra Leone.

I over 60 år har DR og Danida samarbejdet om Børnenes U-landskalender, der har hjulpet børn rundt om i verden. I år støtter Børnenes U-landskalender børn og unge i Sierra Leone. I år er landets børnebiblioteker også gået med i samarbejdet.

Og husk: Du kan købe U-landskalenderen i skranken i bibliotekes bemandede åbningstid. Den koster 50 kr. og du kan betale via MobilePay.

Materialer