Praktikant Mathilde anbefaler

Throne of Glass af Sarah J. Mass.

I Throne of Glass følger man verdens mest berygtede snigmorder. 18 årige Celaena Sardothien, der starter sin rejse i en slavelejr efter hun blev forrådt. Der møder hun den charmerende kronprins der kommer med et tilbud hun ikke kan afslå. Et tilbud om frihed.

På glasslottet i hovedstaden udfordres Celaena på alle punkter. Efter et års slaveri er hun svækket, og hendes kampteknik er rusten. Mens hun genoptræner sine dødelige færdigheder skal hun konkurrere mod en masse store og stærke lejesoldater og tyve fra hele landet om at blive kongens forkæmper. Dog skal hun ikke kæmpe som sig selv, men i forklædning som en sølle juveltyv. Det falder ikke i god jord. Taber hun er det tilbage i minerne, vinder hun er frihedens et skridt nærmere. Det viser sig hurtigt at kongens lille konkurrence ikke bliver hendes største problem. Det er heller ikke nemt at vige uden om hoffet intriger og snart er Celaena en stor del af et endnu større spil. For hvem er til at stole på når dine nærmeste lige pludselig ikke er hvem de giver sig ud for?

Der er i alt 11 bøger i fortællingen om Celaenas rejse. Jeg syntes det er en samling af fantastiske bøger der fra første side har fanget mig. Det er en super detaljeret verden man træder ind i og der er svært at lægge bogen fra sig. Gennem disse bøger, hører man både om de helt særlige bånd der knyttes ved venskaber og gennem kærlighed, men man ser også tydeligt den dystre skygge som en ventende krig kan kaste. Det er hovedsaligt Celaena man hører fra men man får også et utrolig godt indblik i hendes nærmeste. Alt lige fra de vilde skabninger til sværdenes klingen er beskrevet så livagtigt at det føles som om man selv er der.

Den kan helt klart anbefales hvis man elsker en gribende fantasybog og både er til magi og elvere. Der er også helt en stor portion kærlighed med i bøgerne. Så gør dig klar til at blive suget ind i et univers hvor spillereglerne bliver vendt på hoved og hvor der altid er et nyt eventyr lige om hjørnet.

// Mathilde

""
Foto: Wikimedia commons
Af Nina
09.02.24