
Tags
film- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- .: 50 DKK
- Sted
- Lilletrommen
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Denne aften viser vi den rørende og særdeles tankevækkende dokumentarfilm ’Hvis jeg dør i dag’. Efter filmen får vi besøg af instruktør Camilla Arlien, som vil fortælle om sit arbejde med filmen og sit møde med dokumentarens hovedperson, Jannik.
Om filmen ’Hvis jeg dør i dag’
Syv år i en plaget ung mands liv - fra han sidder fængslet for drabsforsøg over tiden som håbefuld løsladt, og til han træffer en fatal beslutning.
Da instruktør Camilla Arlien begynder at filme Jannik, er han en ung mand i gang med at afsone en fem år lang fængselsstraf for et drabsforsøg. Der hænger en Eminem-plakat i hans celle, og Jannik klarer sig gennem opholdet ved at skrive sine tanker ned og rappe dem ud. Kort efter bliver han løsladt og skal forsøge at finde fodfæste. Han har en kæreste, får en kat, spiller klaver, holder sig clean, går i skole og rejser rundt og fortæller unge om sit tidligere liv, der sendte ham bag tremmer. Jannik er håbefuld, han vil råde bod på sin fortid og leve et normalt liv. Men det kan være svært at blive resocialiseret, når man bærer rundt på en skrøbelig psyke og lever i et samfund, der ikke bryder sig om plettede straffeattester. For hver kamp han skal kæmpe, bliver lunten kortere og det indre mørke større hos Jannik, der siger, at han altid har været mere bange for at være i live end at dø. En rørende og ærlig film om ikke at føle, man hører til.
Om dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX
Dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX, som ligger i perioden 19.-29. marts, er realiseret som et samarbejde mellem Trommens Biograf og Hørsholm Bibliotek. Festivalen udspringer af den store anerkendte københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX, som viser et nøje håndplukket udvalg af de bedste aktuelle dokumentarfilm. Festivalen er foruden Hørsholm Kommune støttet af Nordea Fonden, Kulturministeriet, Danmarks Radio og Biografklub Danmark.