Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Petersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bog for de ca. 9-11-årige piger om venskab og hvad det kan skabe af forviklinger, når der starter en ny pige i klassen. Fin forside der fanger øjet og formidler nogle vigtige elementer fra handlingen

Beskrivelse

Forfatter har tidligere skrevet to fagbøger sammen med Lis Bjärbo, der er oversat til dansk. I denne hører vi om Hjørdis, der ikke bryder sig om ting med H. Især ikke heste og Harry Hansson. Da hun skal brodere sit navn i håndarbejde, dropper hun H'et, så hun bare hedder Jørdis, og bedsteveninden Judit tager H'et til sig, så hun hedder Judith, hvilket de så hedder i resten af bogen. Jørdis er den bedste i klassen til fodbold, indtil den dag der starter en ny pige i klassen. Hermione er virkelig god til fodbold og da hun også bliver veninde med Judith, bliver Jørdis jaloux. De tre piger begraver Hermiones lykkeunderbukser, men da det så sner om natten, kan de ikke finde dem igen. Ved hjælp af Harry Hansson og en lille smule held ender alt godt. Elin Lindell har selv illustreret historien, hvilket gør at billeder og tekst er et velintegreret hele. Historien er velfortalt, vedkommende og humoristisk

Sammenligning

Problematikken med at være jaloux og at være bange for at miste sin veninde findes også i En ny Nynne. En pige der elsker fodbold findes også i Lise Kissmeyers serie om Mathilde, fx Mathilde i modvind

Samlet konklusion

Sød og sjov historie om Jørdis, der hader heste, men elsker fodbold. Fokus ligger mest på venindehistorien. Velfortalt og godt illustreret