Pandolfo ryster ikke på hænderne, når hun sender sin hovedperson igennem en slags anti-dannelseshistorie og et dertil hørende trist liv, og Risbjergs sort-hvide tegninger rammer klokkerent historiens tristesse. Der brydes ofte med naturalismen, og tegningerne bliver symbolladede og ekspressive i deres visuelle fortællestil uden dog at give køb på forbindelsen til virkeligheden. En flot graphic novel