Viden skaber os: Barndom

Et barn bliver født med alle sanser, og bruger dem allerede fra begyndelsen. Samtidig har barnet medfødte reflekser, som for eksempel, når det søger efter mad og vil sutte på alting. Barnet har en meget fin hørelse og allerede imens barnet ligger i livmoderen, kan det høre hvad der foregår ”udenfor”. Man mener oven i købet, at barnet kan genkende stemmer, som det ofte har hørt, inden det blev født.
Når barnet er ca. seks måneder gammel, kan det sidde op uden støtte og begynder også at kravle rundt. Børn i denne alder er meget nysgerrige, men kan ikke overskue konsekvensen af deres handlinger endnu. Når børn er ca. mellem 12 og 16 måneder gammel kan de fleste gå uden støtte.
Højtlæsning udvikler barnets sprog
Undersøgelser viser, at højtlæsning styrker udviklingen af både talesproget og læse- og skrivefærdigheder hos barnet. Der er en øget sandsynlighed for, at barnet bliver glad for at læse senere i livet, og det kan give barnet et forspring, når man begynder i skole. Samtidig kan barnet få en øget sprogudvikling, når den der læser højt forklarer, hvad historien handler om og beskriver billeder.

Søvn
Søvn har stor betydning for vores fysiske og psykiske sundhed og udvikling – og det gælder både som barn og som voksen. Et menneske sover sammenlagt ca. en tredjedel af livet, og søvn er helt afgørende for at kunne fungere optimalt i de vågne timer. Søvn er vigtig for kroppen, fordi kroppen genopbygger sig selv imens vi sover. Flere funktioner bliver genoprettet ved hjælp af søvnen, fx immunsystemet, hukommelsen, regulering af appetitten, og ikke mindst humøret påvirkes af søvnen.
Søvnbehovet varierer op igennem livet. Et barn bruger i de første leveår ca. 70% af døgnets timer på at sove, teenagere bruger ca. 35% af døgnet og voksne ca. 25-35% af døgnets timer på at sove.
Søvnbehov er individuelt fra person til person, men i de første uger sover et spædbarn ofte imellem 16-20 timer i døgnet, men der går som regel mange måneder, før barnet sover mere end 5 timer i træk.

Immunforsvar og allergi
Menneskekroppen bliver løbende udsat for både bakterier og vira. Derfor har kroppen brug for beskyttelse, og det er her immunforsvaret kommer ind i billedet. Selve immunforsvaret består af en række forskellige celler i kroppen, som skal eliminere eventuelle farer i kroppen. De hvide blodceller eller blodlegemer udgør størstedelen af immunforsvaret og befinder sig i blodet, hvor de er på konstant jagt efter bakterier, vira eller andre uvelkomne organismer i kroppen. Når man for eksempel har feber, er det et tegn på at ens immunforsvar er i gang med at kæmpe en krig mod en sygdom eller noget, der kan udvikle sig til en sygdom.
Allergi dækker over en række forskellige sygdomme som fx astma, nældefeber, eksem, fødevareallergi m.v. Allergi er gennem de seneste årtier blevet en folkesygdom både i Danmark og i resten af den industrialiserede verden. Især ufødte børn er udsat for forskellige potentielt skadelige miljøfaktorer, som man mener kan være årsagen til, at allergi er en folkesygdom i stigning.

Når kroppen reagerer med overfølsomhed skyldes det, at kroppens immunforsvar reagerer på såkaldte allergener – stoffer, som vi konstant udsættes for i hverdagen. Overfølsomheden kan give sig til udtryk i udslæt på huden, påvirkning af vejrtrækning, røde og kløende øjne m.v.

Læs mere
https://faktalink.dk/sovn-sovnloshed
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/det-nyfoedte-barn/babyer-og-soevn/
http://altomboern.dk/artikel/det-lille-barns-udvikling
https://immunforsvar.dk/
https://faktalink.dk/titelliste/alle/alleintr
https://videnskab.dk/kultur-samfund/laes-hojt-barnet