Nyt nyhedsbrev for læsekredse!

05.07.23
Dugfriskt nyhedsbrev for læsekredse og andre nye tiltag

Der sker ting og sager på læsekredsfronten i øjeblikket! Vi har lavet et nyt læsekredsområde på 1. salen lige ved side af mødelokalet PH. Her har vi fået meget mere plads til bøgerne, fået ny opslagstavle og en holder til kataloger, bogmærker og hæfter, som alt sammen omhandler bøger og læsekredstips. I er meget velkomne til at forsyne jer på hylderne!


Et andet helt nyt tiltag er vores nyhedsbrev for læsekredse. I nyhedsbrevet vil du løbende kunne orientere dig om løst og fast og nyt kun om ting, der vedkommer dig som læsekredsmedlem – alt fra nye læsekredssæt på hylderne og litterære arrangementer til anbefalinger af gode læseoplevelser for læsekredse. Nyhedsbrevet udkommer ca. fire gange årligt – dog ikke med en fast frekvens. Vi skriver ud, når der er noget nyt og relevant.


Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere om læsekredse her.

Se hvilke andre nyhedsbreve, vi tilbyder, her.