Martsvioler

12.03.18
Foråret venter lige rundt om hjørnet og vi glæder os! I mellemtiden kan vi lytte til lidt god musik, der stadig udgives på de små runde blanke skiver.

Alastair Greene fra Santa Barbara har i årevis været sidemand i diverse bands. Nu er han så endelig begyndt at udgive sine egne albums med en gang solid blues-rock.

Tidligere medlem af Grant Lee Buffalo, sanger Grant-Lee Phillips har en stribe af albums bag sig. Hans musik kan bedst karakteriseres som god indie-rock på en solid bund af Americana.

Magtens Korridorer ligner heldigvis sig selv på dette deres tiende album, hvor der er al mulig grund til at tage dem musikalsk alvorligt.

Fra Chicago kommer singer/songwriter Ezra Furman and The Visions. Det er hendes fjerde album og anmelderne var meget begejstrede. Det er helt igennem forståeligt!

Sanger i The Gaslight Anthem, Brian Fallon har sideløbende udgivet solo albums. Dette er hans andet forsøg og det er der kommet en god helstøbt plade ud af.

Passion og lidenskab er nøgleordene for den danske guitarist Jacob Gurevitsch. Han har en lang karriere bag sig som session musiker og har spillet med et hav af danske navne bl.a. Peter A. G. Lyt til hans fabelagtige guitarspil, hvor nummeret ”Lovers in Paris” er blevet kult på den franske udgivelse ”Buddah Bar”.

Og nu til noget helt andet som man siger. Vi køber også andet end nye rock udgivelser. Lyt f.eks. til den norske mezzo-sopran Marianne Beate Kiellands fortolkninger af Mozarts kendte sangskat fra udgivelsen ”Whispering Mozart”. Eller årets stemningsfulde nytårskoncert live fra Musikverein i Wien med Wienerfilharmonikerne under ledelse af Riccardo Muti.

Lån musik på biblioteket og lyt til smagsprøver på 

Materialer