Løvfalds blues

08.09.16
Efteråret nærmer sig og det ender med at vi må trække indendørs i varmen. Her kan man hygge sig på mangt en vis, bl.a. ved at lytte til lidt god musik

Her er lidt smagsprøver på ny musik, denne gang med et skandinavisk islæt.

Fra Sverige kommer The Amazing, der som sædvane lyder ret internationale med deres let psykedeliske og melankolske toner med musikalske rødder i folk.

Haley Bonar er født i Canada, men har opholdt sig det meste af sit liv i St. Paul, Minnesota. Herfra lyder hendes kønne vokal som singer/songwriter, akkompagneret af god melodiøs akustisk rock.

Fra Brooklyn kommer Ana Egge med solid Americana. Hun har denne gang valgt at lade sig akkompagnere af det ikke ukendte danske folk/rock band The Sentimentals og pladen er indspillet i København.

Det danske folk/rock band Folkeklubben er ude med deres tredje album. Det anmelderroste band giver koncerter i hele landet i oktober og november måned. Det nærmeste herfra er d. 18. november i Store Vega i København.

Uopslidelige Peter Viskinde har efterhånden en stribe af udgivelser bag sig. ”Grundstof” er en slags statusopgørelse fra Viskinde, der bekender sig til ”heartland rock” uden smålig skelen til anmeldelserne. Der skal alligevel mod til at give en version på tysk (!) af et af 2. verdenskrigs største hit!

Jeg troede ikke rigtigt mine egne ører, da jeg lyttede til den kvindelige finske bluesguitarist Erja Lyytinen. Hun kan sin Elmore James og meget mere til! Blues i absolut topklasse fra en skovklædt nation, man måske ikke lige forventede det fra.

Hør eksempler på 

God fornøjelse!

Materialer