Efterårsnyt

11.12.15
Smagsprøver på noget af bibliotekets nye musik.

Der ruller stadig nogle af de små runde blanke skiver ind på biblioteket. Her er smagsprøver på nogle af de nye CD’ere fra efteråret.

  • Canadiske Bryan Adams er still going strong og har formentlig et trofast publikum herhjemme. Jeff Lynne har produceret.
  • Glasgow trioen med det besynderlige navn spiller luftig synth pop, inspireret af Prince og Kate Bush.
  • Deerhunter fra Atlanta gør sig ud i lettere eksperimenterende indie rock.
  • Amerikanske Garbage debuterede i 1995 med et anmelderrost album, som blev starten på en række melodiske og flotte udgivelser med sangerinden Shirley Manson i front. Det fejres med denne genudgivelse hvor der følger en bonus-cd med.
  • Svenske Louise Hoffsten kender vi som en flot og solid singer/songwriter. Hun skuffer aldrig.
  • Færøske Eivør har fundet sin nordatlantiske niche indenfor den elektroniske folk-scene.
  • Fra Manchester kommer duoen Hurts med deres tredje gennemførte udspil med flot synth-pop med r&b bund.
  • Love Shop var lidt af en institution i dansk rock i mange år. I anledning af 25 års jubilæet er der kommet denne ”Best of”. I samme anledning er der også udgivet en bog med beretningen om Love Shops historie baseret på samtaler med forsangeren Jens Unmack og kredsen omkring bandet: Tommy Heisz: Himmelflugt og højdeskræk : historien om Love Shop.
  • Joanna Newsom er harpespiller og har haft en fremtrædende rolle på den amerikanske indie-folk scene de sidste 10-15 år.
  • Vores alle sammens gadedreng Rod Stewart er måske nok i sin karrieres efterår, men hans sidste udgivelse får ganske pæne anmeldelser med på vejen.
  • For blues-folket er der den for mig ukendte Guy Davis, der har en stribe af anmelderroste udgivelser bag sig. Moderne blues med afro-rødder. Duke Robillard er derimod gået acoustic og tilbage til rødderne. Det er der kommet en flot plade ud af.
  • Erann DD er trofast mod sine gamle rødder på sit nyeste udspil, efter at anmelderne havde vendt tommelfingeren nedad på hans forrige.
  • Det lykkes rigtig flot for Poul Krebs og Michael Falch at slå pjalterne sammen på deres første udgivelse sammen.
  • Rasmus Seebachs sidste udspil har som bonus en ekstra CD med sangene fra julekalenderen ”Juleønsket”. Så skulle den være hjemme!
  • Den engelske soul-komet Sam Smith har fået lov til at synge titelsangen til den nye James Bond film. Hør her hvorfor!
  • Den amerikansk shoegaze duo Beach House leverer psykedelisk drømmepop tilsat lettere spøgelsesagtig vokal.
  • Den amerikanske pianist og singer/songwriter Vanessa Carlton leverer smukke stille ballader i skæret fra et tændt stearinlys hen på de små timer.
  • Eric ”Slowhand” Clapton er fyldt 70. Det fejrer vi med denne DVD fra en koncert i Royal Albert Hall i maj i år.
  • Irske Enya har en lang karriere bag sig, men er stadig trofast mod det koncept, der gav hende et stort gennembrud helt tilbage i 1988 med ”Watermark”.
  • Billy Gibbons er nok mest kendt som en af de skæggede herrer i ZZ Top. Her er han solo og med et repertoire efter eget valg, og det lyder forfriskende anderledes.

/Benny

Lyt til playlisten her:

 

Materialer