Decembernyt

Den svenske jazzsangerinde Mimi Terris er værd at holde øje med. Dette er hendes andet udspil, en skøn blanding af smooth jazz, swing, soul og pop som svenskerne af en eller anden grund mestrer med rødder tilbage til Alice Babs og Monica Zetterlund.

Fabelagtige Seal er på banen med en samling ”Standards” som her kommer under kærlig behandling. Vi tager lige et ekstranummer med, så er julemusikken også repræsenteret!

Drengene her fra Langsyn har ikke lyttet forgæves til Danmarks første hippieband Steppeulvene, der debuterede med albummet ”Hip” i 1967. Det kører derudaf, så man føler sig sat sådan ca. 50 år tilbage! Fedt!

Jeg spidsede ører, da jeg hørte The Weather Station. Havde aldrig hørt om dem. De er fra Canada og drivkraften er singer/songwriter Tamara Lindeman fra Toronto’s folk scene. Det er en musik, der er helt sin egen og genremæssigt svær at placere. Men det er godt!

Vores egen Hanne Boel giver heldigvis igen lyd fra sig. Denne gang med koncertoptagelser fra februar i år. Hun akkompagneres af sin faste akustiske trio og som noget nyt en strygekvartet.
Det er musik fra bagkataloget, men nu ”unplugged”, og jeg synes det er rigtigt flot!

Amerikanske Taylor Swift er en rigtig superstar. Hun har gennemgået en forvandling fra middelmådig countrystjerne til en professionel forvalter af den aktuelle ”zeitgeist”. Jeg er desværre for gammel til at anlægge en professionel vurdering og må blot konstatere, at hun har en i den grad trofast fanskare!

Lille søde Bisse er et meget dansk fænomen. Han er blevet sammenlignet med selveste C.V. Jørgensen i omgangen med det poetiske univers. Musikalsk er han dog noget mere flimrende i sine fragmentariske lydlandskaber. Vi er meget langt fra mainstream på den danske popscene.

Mathilde Falch (Michael Falchs datter) har en fortid med psykiske problemer. Hun har været helt nede i kælderen flere gange og hendes foregående plader har været præget af en god portion sortsyn. Det er glædeligt, at hendes sidste udgivelse nærmest sprudler af optimisme. Hurra for det!