Boganbefaling: Menneskets krøllede sind
Menneskets sind, og herunder det syge sind, er bestemt ikke noget nyt tema i litteraturen. Af ældre litteratur kan bl.a. nævnes flere værker af Shakespeare og Blicher.
Alligevel synes der i disse år at være et fornyet eller øget fokus på netop det knudrede sind, og en af de helt nye og meget anbefalingsværdige bøger fra denne kategori er Delphine de Vigans lille roman Dage uden sult.
Bogen er franske de Vigans debutroman, som dog først nu udkommer på dansk. Delphine de Vigan fik sit store folkelige gennembrud med den autofiktive roman 'Alt må vige for natten', og som forlaget People's Press skriver, kan 'Dage uden sult' med fordel læses som en forløber til denne.
'Dage uden sult' er en nøgtern og usentimental fortælling om 19-årige Laure, der gennem indlæggelse langsomt kæmper sig ud af anoreksiens klør. Det er en lavmælt bog, hvis handling knytter sig til indlæggelsen og kampen mod sygdommen, som ikke slipper sit tag uden modstand.
Løbende gennem bogen reflekterer hovedpersonen, Laure, på fineste vis - og sprogligt sofistikeret - over sygdommens årsag og natur, som når Laure bl.a. tænker (s.22):
“Anorektisk. Ordet starter som anorak, men slutter som problematisk. Efter sigende dør ti procent af det. Måske på grund af uagtsomhed. Uden de lægger mærke til det. Helt sikkert på grund af ensomhed”.
Håbet lever
Hvis man er til action, blod og hastig handling, skal man gå uden om bogen. Men hvis man vil have et - hvad der lader til at være - troværdigt billede af, hvad en spiseforstyrrelse er eller kan være, og hvad sygdommen gør ved et menneske, som lider af den eller er vidne til den, så er bogen formidabel.
De Vigan skriver forrygende. Intet mindre. Og jeg kan på det varmeste anbefale bogen, som giver et lille indblik i den syges verden uden at ynke eller flyde over i svulstige følelser - og uden, trods emnets alvor, alene at være tung, tung, tung. I bogen lever nemlig også håbet.
Paris udgør scenen for bogens handling, og selv om romanen på mange måder kunne udspille sig alle steder i verden, er den også en lille rejse til byernes by og ind i den franske kultur, som i detaljen - i hvert fald på mig - virker eksotisk.
Gode bøgers store kvalitet er bl.a., at de inviterer os ind i verdener og kulturer (og andre menneskers hoveder), som vi normalt ikke har adgang til - og det er bl.a. også en af denne bogs store kvaliteter. En virkelig velskrevet bog, som behandler et både alvorligt og vigtigt emne i samtidskulturen.
Af hjemlige anbefalelsesværdige forfattere, som behandler det skæve sind, kan også nævnes Mikael Josephsens overbevisende digtsamling 'Knæk' (2016) og Asta Olivia Nordenhofs digtsamling 'Det nemme og det ensomme' (2013).
/Signe