Læsetips fra Merete Pryds Helle

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.09.17
Vi har stillet Merete Pryds Helle fem personlige, litterære spørgsmål. Læs dem her og reserver bøgerne med det samme.

1. Hvilken bog har du sidst givet væk?

Japanese Notebooks af den italienske tegneseriekunstner Igort; fantastisk bog hvis man er interesseret i Japan. den er udgivet på forlaget Chronicle books.

2. Hvilke tre bøger ville du tage med på en øde ø?

Ann Carson: The Beauty of the Husband, Thomas Mann: Josef og hans brødre, Marguerite Yourcenar: Kejser Hadrians Erindringer.

3. Hvad var din yndlingsbog som barn?

De fem bøgerne, Lev stærkt, dø ung og alle Agatha Christies bøger.

4. Hvilken bog har betydet mest for dig?

Da jeg blev 40, fik jeg en depression. Alt var sort, og jeg turde ikke leve. Så læste jeg en italiensk selvhjælpsbog, som jeg siden har tænkt nok var banal; men dengang gav den lys i mørket. Det handlede om at overgive sig til, at livet er en strøm, der bevæger sig, og at døden er en naturlig del af den strøm, som vi kan overgive os til.

5. Hvilke forfattere inspirerer dig mest i dit eget forfatterskab?

Jeg læser for tiden den japanske forfatter Mishima, og er forbløffet over hvordan hans måde at rulle fortællingen ud på, minder om min egen.
 

Materialer