Læsetips fra Frederik Strand

Af Nina
13.03.17
Vi har spurgt museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, om 4 personlige, litterære spørgsmål. Du kan komme til foredrag med ham d. 23. marts.
  1.       Hvilken bog har du sidst givet væk

Den sidste bog jeg har foræret væk, var Leif Davidsen, Djævlen i hullet. Meget fin krimi. Bogen blev givet til min svigerfar.

2.      Hvilke tre bøger ville du tage med på en øde ø?

Jeg ville medbringe Fjodor Dostojevskij, De besatte – efter min opfattelse en de bedste bøger der nogensinde er skrevet. Søren Kierkegaard, Sygdommen til døden – et af de bedste psykologiske værker, der er skrevet. Endelig ville jeg tage luksusudgaven af Le Tour (om Tour de France) med mig. Da jeg er cykelfan.

3.      Hvilken bog har betydet mest for dig rent fagligt?

Rent fagligt tror jeg, at enten Fjodor Dostojevskijs De besatte eller Brødrene Karamasow har betydet mest for mig. Her får man et enestående indblik i den kriminelle bevidsthed.

4.      Hvilken forfatter skriver de bedste krimier?

Personligt er jeg en stor fan af den tyske forfatter Ferdinand von Schirach, der har skrevet flere kriminoveller, som tager udgangspunkt i hans eget virke som forsvarsadvokat.

Du kan møde Frederik Strand torsdag d. 23. marts kl. 18:30-20:00. Læs mere og køb billetter.

Materialer