"Bekas" - se filmen for 0 point i oktober

Af Nina
03.10.23
I hele oktober kan du se filmen "Bekas" på Filmstriben for 0 point.

De to brødre Zana og Dana på 6 og 10 år lever som forældreløse på gaden i Irak under Saddam Husseins regime. Da de gennem et hul i muren til biografen ser et glimt af en Superman-film beslutter de sig for at drage til Amerika for at finde helten, der kan straffe al ondskab.

’Bekas’ foregår i Kurdistan-regionen i Irak og fortæller historien om de to forældreløse brødre, der lever i en verden præget af fattigdom, vold og krig, men de har en usædvanlig drøm - at flyve til Amerika.

Årsagen er, at de har set Superman i byens biograf og besluttet, at de vil have superhelten til at løse deres problemer og straffe de mennesker, som har skadet deres liv. De begiver sig ud på en farlig rejse i hænderne på hensynsløse menneskesmuglere.

Bekas (som betyder forældreløs) er en hjertevarm film, der blander eventyr, drama og humor. Den er en påmindelse om vigtigheden af at bevare ens barnlige uskyld og tro på det umulige, selv i de mest udfordrende omgivelser.

Filmen er instrueret af den svensk-kurdiske instruktør, Karzan Kader.

Tags
Materialer