ErindringsBio
Erindringsbio i stuen
ErindringsBio i stuen er et gratis online filmtilbud til mennesker med demens sammen med pårørende, plejepersonale og frivillige.
Tjenesten er testet af demensramte, pårørende og frivillige på plejehjem, hjemme i stuerne og på biblioteket. Den er udviklet af Det Danske Filminstitut og en række samarbejdspartnere inden for demensområdet.
Adgang
Fri adgang
ErindringsBio i stuen består af en række filmpakker, der er skræddersyet til at fremkalde erindringer fra barndommen og ungdommen. Pakkerne indeholder en introduktion, korte og overskuelige film fra 1940’erne til 1980’erne samt inspirationsmateriale, som hjælper dig som plejepersonale, pårørende eller frivillig med at få gang i gode samtaler om det levede liv.