Vinterbørn fylder 50 år: Derfor læser vi den stadig
2. november 1976 udgav Dea Trier Mørch Vinterbørn, der satte graviditet, fødsler og kvinders erfaringer i centrum.
Af biblioteket
En fødegang er et sted, hvor nogle møder ind på arbejde. For andre er det stedet, hvor livet forandrer sig for altid.
Det er den dobbelte virkelighed, Dea Trier Mørch indfanger i "Vinterbørn". Da "Vinterbørn" udkom i 1976, blev den Dea Trier Mørchs store folkelige gennembrud. Mere end 100.000 eksemplarer blev solgt på få måneder, romanen modtog De Gyldne Laurbær og blev siden oversat til 22 sprog.
50 år senere står den stadig som en af de mest betydningsfulde danske romaner om moderskab, fællesskab og velfærdssamfundet.
18 kvinder venter på at føde
Vi befinder os på Rigshospitalets svangre-, føde- og barselsgang omkring nytåret 1975. Her mødes 18 kvinder med forskellige liv, familier og sociale baggrunde.
Uden for hospitalet ville mange af dem næppe have lært hinanden at kende. Indenfor træder forskellene for en stund i baggrunden. De bliver klædt i ens hospitalsskjorter og deler bekymringer, smerte, glæde og håbet om, at alt skal gå godt.
Fødegangen bliver på den måde et lille samfund i samfundet. Med varme, humor og et skarpt blik for menneskelige relationer tegner Dea Trier Mørch samtidig et billede af et velfærdssamfund, hvor omsorg og solidaritet er bærende værdier.
Hvorfor læse "Vinterbørn" i dag?
Der er bøger, der bliver stående som billeder på den tid, de er skrevet i. Og så er der bøger, som både fortæller om deres egen tid og bliver ved med at ramme noget genkendeligt. "Vinterbørn" kan begge dele.
Romanen insisterer på, at en fødsel aldrig kun er en privat begivenhed. Den finder sted i en krop, men er samtidig vævet ind i en familie, et sundhedsvæsen og et samfund. Det personlige og det fælles kan ikke skilles ad.
Bag de detaljer, der tydeligt tilhører 1970'erne – man siger De og Fru, kvinderne ryger på stuerne, og rutinerne på føde- og barselsgangen kan virke fremmede i dag – står kvinder med forventninger og bekymringer, som vi kender i dag.
Måske er det netop dér, "Vinterbørn" viser sin styrke som klassiker: Romanen hører tydeligt hjemme i sin egen tid, uden at dens karakterer bliver stående dér.
Foto: Gregers Nielsen, Gyldendals Billedbibliotek