Hørsholmudstillingen 2025

Fernisering fredag 31. oktober kl. 16.00

Af Nina

Hørsholmudstillingen 2025 åbner fredag d. 31/10 kl. 16 med en fernisering på 1. sal i Kulturhus Trommen. Udstillingen varer hele november måned.

Borgernes udstilling er en ucensureret udstilling, hvor den enkelte kunstner deltager med 1-2 stk. kunstværk(er) (antal afhænger af hvor mange der tilmelder sig), og de eneste kriterier for at deltage er, at man er bosiddende i Hørsholm Kommune og er fyldt 15 år. 

Tilmelding sker via tilmeldingsblanket som kan fås på biblioteket eller hentes her på hjemmesiden. 

De udstillede værker kan omfatte forskellige kunstneriske udtryksformer, for eksempel: Maleri, akvarel, tegning, grafik, billedvævning, skulptur, fotografi og keramik. 

Til ferniseringen er alle velkommen til at komme forbi og få en forfriskning og lidt snacks. Velkomsttalen plejer at blive holdt af et medlem af Hørholm kommunalbestyrelse. 

Nedenfor ses fotos fra sidste års fernisering.