NYT LÆSEKREDSTILBUD: Dramatisk læsekreds på Hørsholm Bibliotek
Læs dramatik tre gange i foråret – og mød en professionel dramatiker.
Af Nina
Har du prøvet at læse et teaterstykke højt med andre før? Dramatik/teatermanuskripter er skrevet for at blive opført på en scene, men de kan bestemt også læses som enhver anden tekst eller historie hjemme i lænestolen eller sammen i en læsekreds.
Som et unikt tilbud dette forår søsætter Hørsholm Bibliotek et helt nyt læsekredsformat: Dramatisk Læsekreds! Over tre gange mødes vi og læser dramatik sammen. Du behøver bestemt ikke at have prøvet at læse dramatik før – du skal bare være nysgerrig.
Sådan gør vi
Vi læser teksten sammen på stedet, så der er ingen forberedelse. Teksten læses – vi opfører det altså ikke som teaterstykke! Litteraturformidler Signe Thomsen vil styre slagets gang. Vi sidder sammen, finder stykket frem på vores telefon, iPad eller bærbare computer, og rollerne bliver fordelt imellem dem, der har lyst. Og så begynder vi at læse teksten. Bagefter taler vi om, hvad teksten handler om og sætter i gang af tanker.
Læsekredsen for dramatik løber over tre gange. Den første gang den 8.4. læser vi stykket "Peter af Farum" af Andreas Garfield, som vi også kommer til at have en samtale med efter højtlæsningen. De øvrige to mødegange, den 6.5. og den 17.6., læser vi et teaterstykke og taler sammen om det.
Læs mere om læsekredsen i bibliotekets arrangementsoversigt. Deltagergebyret dækker udgiften til en sandwich og en kildevand ved første mødegang. Det bliver super hyggeligt – og biblioteket giver en kop kaffe!