Kom med til klimauge i Hørsholm
I uge 17 fra mandag den 20/4 - lørdag den 25/4 slår Kulturhus Trommen og Hørsholm Bibliotek igen dørene op for en spændende klimauge med aktiviteter målrettet både børn og voksne.
Af Nina
Daginstitutioner og skoler deltager
En del af arrangementerne er målrettet kommunens daginstitutioner og skoleklasser. Sidste år deltog over 700 børn og mindst lige så mange deltager igen i år. Her skal børnehaverne og indskolingen lære om affaldssortering gennem interaktiv leg og teater. Mellemtrinnet skal til foredrag med Mille Gori fra DR, der pt turnerer med hendes foredrag om klima og truede dyr og udskolingen skal se klimadokumentar i Trommen.
Familiedag med cykelundervisning og planteworkshop ved Trommen
Lørdag den 25/4 er der klimaaktiviteter for børnefamilierne. Her vil Hørsholm Bibliotek åbne dørene for en planteworkshop, hvor køkkenaffald trylles om til planter med klimaformidler Nina Bendixen. Biblioteket åbner også op for et LEGO-hjørne, hvor børnene selv kan designe maskiner mod madspild og i Lilletrommen vises der klimafilm for de mindste. Uden for biblioteket vil det være muligt at modtage cykelundervisning af erfarne instruktører fra Dansk Skolecykling. Dette er tiltænkt børnehavebørn og indskolingsbørn, der enten skal lære at cykle eller have finpudset cykelteknikken. Der vil være juice og friske croissanter til de første 50 børn. Arrangementet foregår på den lille parkeringsplads ved siden af Trommen.
Foredrag og fællesspisning for de voksne
Mandag den 20/4 holder lektor Michael Søgaard Jørgensen foredrag i Lilletrommen, hvor han vil inspirere borgerne til mere klimavenlig mad. Er det ex bedst at spise spanske frilandstomater eller danske drivhustomater? Onsdag den 22/3 vil der være guidet fælleslæsning på Hørsholm Bibliotek med fokus på klimalitteratur. Torsdag den 23/4 inviterer biblioteket borgerne til at deltage i fællessang og fælles madlavning med forfatteren til De Suveræne Kogebøger Tina Scheftelowitz.
Formand for Klima- og Miljøudvalget Marcus Guldager (A) udtaler: ”Jeg er rigtig stolt af, at vi igen i år får involveret borgerne og forhåbentlig inspireret dem til en mere klimavenlig hverdag. Da vi i 2024 udsendte klimaberegneren via digital post til alle borgere over 15 år i Hørsholm, kunne vi se en tydelig efterspørgsel efter flere klimaaktiviteter, der kan oplyse og inspirere. Vi håber derfor borgerne vil deltage i klimaugens mange aktiviteter og tage derfra med ny inspiration til en grønnere hverdag.”.
Alle børneaktiviteter er gratis.
Foredraget mandag aften kræver tilmelding og fællesspisningen torsdag kræver tilmelding og en egenbetaling på 50 kr. Man kan læse mere og tilmelde sig nedenfor.
Program
-
Det sker for børnLEGO Build the Change - Byg, leg og red maden!
Slip kreativiteten løs: Design en maskine mod madspildHørsholm BibliotekGratis -
Det sker for voksneKlimaet bliver det, du spiser: Bøf, plantebøf, linser eller grøn salat?
Er det bedre at spise spanske frilandstomater eller danske drivhustomater? Super aktuelt foredrag om mad, klima – og de gode valg.Hørsholm BibliotekGratis -
Det sker for voksnePoetisk pause
Læn dig tilbage til lyden af klaveret og digtoplæsning i Foyeren.Kulturhus TrommenGratis -
Det sker for voksneGuidet fælleslæsning - Uge 17 special
I fællesskab dykker vi ned i nøje udvalgt litteratur, som denne gang – i anledning af uge 17 – kredser om klima og bæredygtighed.Hørsholm BibliotekGratis -
Det sker for voksneSuveræn Salat-sing-along
En sanselig og anderledes fællesoplevelse med forfatteren til De suveræne kogebøger.Hørsholm Bibliotek50 DKK -
Det sker for børnBørnebio
Små film for de mindste om klima og naturHørsholm BibliotekGratis -
Det sker for børnBliv tryg på cykel
I samarbejde med Dansk Skolecykling afholder Hørsholm Kommune et cykelarrangement for børn, som har brug for hjælp til at lære at cykle eller mangler mere træning for at blive helt trygge ved cyklen. Hørsholm BibliotekGratis -
Det sker for børnPlanteworkshop for børn
Kan man dyrke planter af køkkenets rester? JA det kan man i hvert fald!Hørsholm BibliotekGratis