Børnenes Danmarks Indsamling 2026
Af Tina
For fjerde år i træk kan børnene være med til at gøre en forskel for børn i Uganda.
For hver kilometer du går og registrerer på dr.dk/vigårsammen, donerer Novo Nordisk fonden 20 kr. indtil der er gået 500.000 kilometer. Pengene går til mad og undervisning til fejl- og underernærede mødre og deres børn i Uganda.
Så invitér din familie, venner, skoleklasse, bedsteforældre, forældregruppe m.m. med på en gåtur. Alle skridt tæller.
Børnenes Danmarks Indsamling foregår fra 12. januar til 31. januar kl. 12.
Det samlede antal kilometer børnene har gået afsløres i den første time af Danmarks Indsamling-showet lørdag den 31. januar på DR1.