Stor litteratur med queer temaer

Flydende kønsidentitet og en seksualitet, der ikke nødvendigvis er rettet mod det såkaldt modsatte køn, er ikke nyt, hvilket afspejler sig i litteraturens værker – tænk bare på ”Giovannis værelse” af James Baldwin eller ”Orlando” af Virginia Woolf.

I dag er tematikkerne måske nok mere direkte, og bøgerne får (positiv) opmærksomhed af den årsag – men der er altså også ”bare” tale om mange virkelig gode bøger, hvor de fleste af dem egentlig drejer sig om mere universelle temaer.

Et eksempel er Torry Peters’ prisbelønnede bog ”Detransition baby”, der handler om Ames/Amy, der har taget afsked med livet som transkvinde, og den familiemæssige konstellation, der er i spil, da Ames/Amys kæreste pludselig bliver gravid. For kræver det af Ames/Amy, at han/hun indgår i et heteronormativt parforhold? Scenen er New Yorks transmiljø, men emnet er egentlig familiedannelse og forældreskab.

Her er et udpluk af virkelig gode bøger med fokus på køn og ikke-heteroseksualitet:

E. M. Forster: ”Maurice”

(udkom i 1971, men oprindelig skrevet omkring 1913 og revideret undervejs)

Forster – kendt for ”Howards End”, ”Vejen til Indien” og ”Værelse med udsigt” – skrev romanen ”Maurice” omkring år 1913.
Forster døde i 1970, og først året efter hans død blev bogen udgivet, hvilket skyldtes bogens tematik: Forbudte følelser mellem mænd og de konsekvenser, det havde omkring 1. verdenskrig.

I romanen følger vi Maurice Hall fra han er 14 år, til han forvandles til en voksen mand. Genstanden for Maurices følelser er vennen Clive, der gengælder Maurices følelser, men vælger at gifte sig.

Maurice opfyldes derefter af ensomhed og et identitetstab, hvilket beskrives i rørende passager i bogen.  

Rakel Haslund-Gjerrild: ”Adam i Paradis” (2021)

Samme år – 1913 – som E. M. Forster skriver ”Maurice”, maler Kristian Zahrtmann (1843-1917) et for sin samtid skandaløst maleri, der regnes for et af hans hovedværker i eftertiden: ”Adam i Paradis”.

Maleriet forestiller en mandlig model, der til forveksling ligner den (sø)mand, som Zahrtmann menes at have være forelsket i. Modellen, der hed Hjalmar Sørensen, var involveret i en retssag i 1906-1907, hvor han og en anden blev retsforfulgt for deres seksuelle orientering i det, der i eftertiden bliver kaldt sædelighedsfejden.

Modellen er tegnet med stor sanselighed. Zahrtmann mødte Hjalmar Sørensen under et ophold i Italien og blev betaget af ham. En interesse, der ikke blev gengældt. Alligevel menes Hjalmar at være modellen til ”Adam i Paradis”. Et portræt, der emmer af erotik og sanselighed.

Denne del af den danske kunsthistorie er omdrejningspunktet for Rakel Haslund-Gjerrilds anmelderroste roman.

Naoise Dolan: ”Godt selskab” (2021)

Samtidsroman, der foregår i Hong Kong, hvor vi møder det unge par Ava og Julian og kommer tæt på deres relation.

Romanens pangfarvede omslag er et stilleben bestående af to tandbørster i ét tandkrus og en tandbørste på tværs, hvilket markerer romanens trekantsdrama, der langsomt åbenbares for læseren.

Julian rejser på en lang forretningsrejse til London, og derefter zoomer bogen ind på Avas venskab med den jævnaldrende karrierekvinde Edith, der starter som en fascination og ender som en forelskelse.
I starten mødes de i byen, men gradvis bliver deres forhold fortroligt og intimt. En udvikling, der tvinger Ava til at tage stilling til egne følelser. 

Bernardine Evaristo: ”Pige, kvinde, andet” (2019)

Kollektivroman med 12 farvede kvinder, deres historier og fælles forbundethed. Fællestrækket er, at de 12 kvinder er født eller har boet i London i årtier, ligesom de internt er forbundne med hinanden.

Bogens tematik er centreret om køn, race, seksualitet og nonbinær/transkønnet identitet. Som bogtitlen ”Pige, kvinde, andet” antyder, kan kønsidentiteten opleves som flydende.

Fortællingens form er eksperimentende og en flerstemmig samtidsroman, der kommer rundt om mange facetter af køn ved at brede synsvinklen ud og bringe 12 fortællinger i spil.

Geir Guliken: ”Den jeg skulle blive” (2021)

Udviklingsroman om Henning, der har flere skilsmisser og en nylig fyring i bagagen.
Hennings livssituation kalder på refleksion. Status er, at Henning er træt af kvinder og føler sig tiltrukket af Martin. Samtidig reflekterer Henning over sit forhold til sin far og sin datter.

På norsk hedder romanen ”Bli snill igjen”. På ét plan handler romanen om at blive sig selv i den bedste udgave. Det moderne parforhold er under lup i denne samtidsroman, og de eksistentielle valg trænger sig på. En nutidig analyse af det moderne samfund, relationer og samlivsformer.

Luka Holmegaard: ”Look” (2020)

Undertitlen er ”Læsninger” og formen eksperimenterende. Luka Holmegaard – forfatterens navn i dag – bruger tøjtekstiler til at nærme sig spørgsmål om køn. 
I lyset af tøjets kulturhistorie og symbolværdi undersøges kønnene, flere end to, og forfatteren foreholder sig undersøgende til kønsidentitet med en kønskonstruktivistisk tilgang.

Bogens titel ”Look” dækker både over den måde, man bliver set på, og den måde, man ser på.  Bogen igennem undersøges forholdet mellem køn, magtforhold og dét at være queer.