Silent Book Club
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Sted
-
Hørsholm Bibliotek
Bibliotekstorvet 1,
2970 Hørsholm - Hi Hatten
Ønsker du ligesom mange andre mere tid væk fra skærmen? Silent Book Club er for alle voksne, der savner tid og ro til fordybelse i en travl hverdag. Her er ingen forpligtelser eller krav, du skal blot medbringe en god bog.
Det eneste du skal er at læse i din bog – i stilhed – sammen med andre. Undervejs vil vi stoppe op to gange, hvor du har mulighed for at snakke med dem, du sidder i nærheden af, om den bog du læser.
Silent Book Club foregår i Hi Hatten, som ligger i forlængelse af Foyeren. Her vil biblioteket sørge for en hyggelig stemning og at der er åbent i baren, så man kan forsyne sig med drikkevarer og snacks.
Kom alene eller tag en ven med, læg mobilen væk og oplev glæden ved at læse i fællesskab uden forventninger og præstationer. Alle er velkomne.
Arrangementet varer to timer, men du er velkommen til at droppe ind, når det passer dig.
Silent Book Club er et kendt koncept som foregår mange steder i verden, hvor folk mødes og læser sammen.
Arrangementet er en del af temaet Danmark Skifter hvor vi i fællesskab tager kontrollen tilbage over vores digitale liv. Mere info kommer på hjemmesiden.