Sådan fikser vi klimakrisen på en time - eller to

Foto: Rasmus Thirup Beck
Foredrag med journalist og radiovært Rasmus Thirup Beck
Tid
19:00 - 20:30
Adresse

Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark

Folk ved godt, at det der med klimaforandringer er noget skidt, men hvor skidt er det – og hvordan løser vi klimakrisen? Det sidste begynder der at åbenbare sig en vis resignation overfor både i Danmark og globalt.

Så meget desto bedre grund til at blive mindet om, at vi har værktøjerne der skal til for at bremse klimakrisen. Det skal man ikke bare tage denne teksts ord for. Forskerne bag IPCC’s rapporter skriver det igen og igen - dog med stadig mere akutte understregninger.

Prisvindende journalist og radiovært Rasmus Thirup Beck har dækket klimaområdet intenst siden 2008. Han har rapporteret både om konsekvenser og løsninger, både i form af hundredvis af artikler, som vært på P1’s klimaprogram ‘Sidste mand slukker lyset’, som medforfatter til bogen ’Hvis vi vil’ og som producent af diverse podcasts – hele tiden med et stædigt fokus på, at vi sammen kan skabe en bedre fremtid for kloden. 

Klimajournalisterne

Billetinfo kommer snarest.