
- Date
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
- Gratisbillet via link: Gratis
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Folk ved godt, at det der med klimaforandringer er noget skidt, men hvor skidt er det – og hvordan løser vi klimakrisen? Det sidste begynder der at åbenbare sig en vis resignation overfor både i Danmark og globalt.
Så meget desto bedre grund til at blive mindet om, at vi har værktøjerne der skal til for at bremse klimakrisen. Det skal man ikke bare tage denne teksts ord for. Forskerne bag IPCC’s rapporter skriver det igen og igen - dog med stadig mere akutte understregninger.
Prisvindende journalist og radiovært Rasmus Thirup Beck har dækket klimaområdet intenst siden 2008. Han har rapporteret både om konsekvenser og løsninger, både i form af hundredvis af artikler, som vært på P1’s klimaprogram ‘Sidste mand slukker lyset’, som medforfatter til bogen ’Hvis vi vil’ og som producent af diverse podcasts – hele tiden med et stædigt fokus på, at vi sammen kan skabe en bedre fremtid for kloden.
Oplæg ved Marcus Guldager
I anledning af Uge 17 og ugens tema om klima og bæredygtighed indledes foredraget med et kort oplæg af Marcus Guldager som er formand for Klima- og Miljøudvalget i Hørsholm.
Om Klimaugen
Klimaugen – også kendt som Uge 17 eller borgernes verdensmålsuge – er drevet og programlagt i et samarbejde mellem Hørsholm Kommune og Hørsholm Bibliotek samt Kulturhus Trommen. Programmet byder på spændende klimaaktiviteter målrettet både børn og voksne.
Hørsholm Bibliotek er certificeret verdensmålsbibliotek og arbejder fokuseret med en klimaorienteret handleplan som du kan læse mere om på bibliotekets hjemmeside.
Hørsholm Kommunes godkendte i 2023 klimahandlingsplanen ”klimabevidst hverdag – hver dag”. Her forpligter kommunen sig på at arbejde med at sænke CO2-udledningen, sikre klimatilpasning samt skabe en grønnere hverdag for borgerne. Læs mere om klimahandlingsplanen her: Velkommen - Klimabevidst hverdag, hver dag - Hørsholm Kommune
