Foto: Nikolai Linares/Politikens Forlag
Det sker for voksne

KIG OP – hvad skærmen gjorde ved os

Tid
18:00 - 19:30
Pris
eksl. gebyr: 40 kr.
Sted
Hørsholm Bibliotek
Bibliotekstorvet 1,
2970 Hørsholm
Hi-hatten i Foyeren
Hvordan påvirker det digitale liv vores nærvær, trivsel og fællesskaber?

Inden vi haster hovedkulds ind i AI-revolutionen, må vi stoppe op, reflektere over og tale kritisk sammen om, hvad den Big Tech-drevne skærmtilværelse allerede har gjort ved os. Ikke blot ved vores børn og unge, men ved os alle sammen: Vores pauser, fordybelsesevne, nærvær, søvn, intime relationer og fællesskaber.

Journalist, forfatter og foredragsholder Jakob Sorgenfri Kjær (45) har gennem to årtier på Politiken beskæftiget sig indgående med digitaliseringens konsekvenser for mennesker, samfund og demokrati. I den anmelderroste bestseller KIG OP udfolder han, hvordan vores fordybelsesevner, nærvær og fællesskaber er blevet udfordret af de opmærksomhedsfortærende techgiganter. De fleste danskere ønsker i dag at bruge mindre af deres tid og liv på skærmen, men bliver udfordret af en teknologinaiv samfundsindretning og buldrende ai-revolution. 

Kan vi tage kontrollen tilbage?

Jakob fortæller denne aften i samtale med litteraturformidler Daniel Boysen om, hvordan skærmene kom imellem dig og mig. Men han giver også tips og tricks til, hvordan vi kan tage kontrollen tilbage. Heldigvis er det ikke for sent at kigge op og opdage eller genfinde det, der skaber menneskelig værdi og trivsel for voksne og børn. 

Arrangementet er en del af temaet Danmark Skifter, hvor vi i fællesskab tager kontrollen tilbage over vores digitale liv. Mere info kommer på hjemmesiden.