Det sker for børn

Kreaworkshop: Lav dit eget akvarie af et syltetøjsglas

Foto: kreativmedungerne.dk
Kom til kreahygge på Hørsholm bibliotek når vi får besøg af Line Hvid, der står bag Kreativ med Ungerne.
Tid
10:00 - 13:00
Adresse

Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark

Her kan børn i alle aldre (børn under 6 år skal have en voksen med) slå sig ned og lave sit helt eget akvarie. Vi laver dem ud af gamle syltetøjsglas, for det er så vigtigt, at vi genbruger alt det, vi kan. Det er filosofien bag Kreativ med Ungerne - brug det du alligevel ville smide ud. Der er en masse materialer til workshoppen: Karton, bæredygtigt glimmer, poscatuscher, silkepapir, ispinde, limpistoler og meget andet.  
Vi har også syltetøjsglas til rådighed, men det vil være dejligt, hvis du selv tager et syltetøjsglas med. Det er ekstra sjovt for børnene at pynte det glas, de selv har været med til at tømme for syltetøj eller rødbeder. 
Tag akvariet med hjem til pynt på værelset eller giv det til en, du holder af. 

Det er GRATIS at deltage, og det kræver ikke tilmelding – bare mød op.