- Tid
- 18:30 - 20:00
- Pris
- Tilgængelig fra 29.7.: Gratis
- Sted
- Lilletrommen
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- I samarbejde med
- https://www.girltalk.dk/
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Alt for mange piger og unge kvinder ved ikke, hvordan de skal navigere i nutidens komplekse samfund. Alle muligheder står tilsyneladende åbne for de unge i dag, men paradoksalt nok medfører dette ofte en frygt for at mislykkes. Mindreværdsfølelser, præstationsangst og presset fra sociale medier kan tynge, og tilsvarende psykiske symptomer tegner en hverdag for piger, som er faret vild på vejen mod voksenlivet. Det kan være svært at regne ud, hvordan man hjælper bedst, og hvordan man skal gribe de svære samtaler an med den unge pige.
I foredraget vil forældrerådgiver i organisationen GIRLTALK Alexia Kühn føre os helt tæt på de unge pigers virkelighed og give brugbare råd til situationer, hvor man kan føle sig magtesløs og mangle redskaber, både som forældre men også som fagperson.
Foredraget er gratis, men der skal hentes gratisbilletter på Hørsholm biblioteks hjemmeside fra mandag den 29. juli 2024.