Vægttab – en ulige kamp

Pris: 50 DKK
Foto: pressefoto
Sundhedsforedrag v. diætist og forfatter Maria Felding
Date
Tid
17:00 - 18:30
Sted
Caroline Mathilde
Adresse
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Pris: 50 DKK

Mange af os kender det – julen har medført et par ekstra kilo og/eller nytårsforsættet er (igen) i år at tabe de der ekstra irriterende kilo i januar måned. Men hvorfor er det så svært? Og hvorfor vender kiloene altid tilbage?

Vi sætter spot på vægttabet, og hvorfor det er så svært med diætist Maria Felding, som vil holde foredraget ’Vægttab – en ulige kamp’ på baggrund af sin bog fra 2024 ’En ulige kamp – derfor er det så svært at vedligeholde et vægttab’.

 

Foredraget

Under foredraget bliver du klogere på, hvad der er op og ned i overvægtsdebatten, hvorfor vægten stiger hos så mange, hvorfor vægttab er så svært at holde, og hvad man kan gøre, hvis man er godt træt af slankekure og rigide kostplaner. Foredraget vil bl.a. give svar på spørgsmål såsom: 

- Hvorfor får nogle overvægt, mens andre ikke gør? 

- Skyldes overvægt mangel på selvdisciplin? Lavt stofskifte? Mangel på motion? For meget fast food? Eller er det langt mere kompliceret? (nej, nej, nej, nej, og ja, det er det!) 

- Hvorfor er vægttab så svært, og hvad sker der i kroppen, når man prøver at tabe sig? 

- Hvorfor kan man ikke bare spise mindre? 

- Hvorfor er det usundt at have svær overvægt, og bliver man overhovedet sundere af at tabe sig? 

- Hvad er de bedste råd, når man gerne vil ned i vægt?

 

Hvem er foredraget for?

Foredraget er for alle, der ønsker at blive klogere på overvægt og vægttab. Dem, der er frustrerede over, at vægten ikke rykker sig. Dem, der har børn med overvægt. Dem, der vejleder om overvægt. Dem, der oplever at blive diskrimineret pga. deres vægt. Og dem, der er trætte af slankekure og ønsker at vide, hvorfor kurene ikke virker, hvorfor de gør mere skade end gavn, og hvordan man kan opnå vægttab på en måde, der ikke inkluderer kalorietælling og restriktioner. 

 

Om bogen ’En ulige kamp’

‘En ulige kamp’ gør op med de mange myter om vægt og vægttab. Her får læseren en grundig gennemgang af, hvorfor nogle udvikler overvægt og andre ikke gør, hvorfor et vægttab er så svært at vedligeholde, hvilken rolle gener, samfundet, tarmbakterierne, barndommen og mange andre faktorer spiller for vores kropsvægt. Bogen belyser også, hvor vores negative holdning til overvægt kommer fra (som ses allerede hos 3-årige), om/hvorfor overvægt er sundhedsskadeligt, og slutteligt får læseren en grundig guide til et varigt vægttab uden håbløse quick fixes, pseudovidenskab og stringente kostplaner. 



Om Maria Felding

Maria Felding er uddannet klinisk diætist med en kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun arbejder som privatpraktiserende klinisk diætist, og derudover er hun konsulent, foredragsholder og skribent for bl.a. Lægemagasinet. Hun er medforfatter til “Den plantebaserede kost” (2016) og forfatter til “Alt om vegansk ernæring til grønne spirer” (2019). 

I over 10 år har Maria vejledt og hjulpet personer med overvægt. Overvægt er blevet et kernepunkt for hende, bl.a. fordi det er et af de mest misforståede emner inden for sundhed. Misforståelserne danner ikke blot baggrund for en udbredt vægtstigmatisering, men også for en mangelfuld behandling. I 31⁄2 år har Maria arbejdet på “En ulige kamp” med det håb, at bogen vil kunne være med til at vende overvægtsdebatten og få skabt et mere nuanceret og evidensbaseret billede af overvægt som den komplekse tilstand, det er.