Om dette arrangement

Tid
16:35 - 23:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Udstilling

Søren Kragh udstiller i Kulturhus Trommen i marts

13.03.24 - 31.03.24
Oplev Søren Kraghs farverige billeder på bibliotekts 1. sal i hele marts måned
Med sin progressive kunst, der er inspireret af 1970´ernes Danmark, hvor mange progressive kunstnere havde en stor stemme i samfundsdebatten, tager Søren Kragh 70´ernes idé op igen i et forsøg på at blande sig i samfundet men dog med en anden tilgang end kunstnere som Suzanne Brøgger, Jens-Martin Eriksen og Eini Carina gjorde det dengang. I værkerne du her kan opleve på denne udstilling, er ideen, at du skal gå på opdagelse og i de umiddelbare og enkle værker alligevel opleve at kunne få tankespind og se det uperfekte men fra afstand alligevel holdbare og enkle. Værkerne bliver til under relativt dårlige arbejdsforhold og under tidspres, hvilket skal afspejle vores travle hverdag. Men resultatet, når det er gjort enkelt, skulle gerne skabe smil og tanker hos dig som beskuer. Den progressive ide er, at du ligesom værkerne kan gøre din hverdag enklere uden at tabe livs - og arbejdskvalitet. Men det kræver, at du går på kompromis. I værkerne er alle streger ikke 100% lige og malingen slutter ikke helt til. Men alligevel er værkerne i sin helhed fuldførte. Kan du måske skære et teams møde fra?  Planlægge månedens måltider i god tid og booke sommerferien allerede i september? Det giver mere struktur og frihed, præcis som værkerne her gerne skulle afspejle, trods tidspres og ringe arbejdsforhold, som dårligt lys og ringe arbejdsposition. 
En let progressiv tilgang, kan måske skabe mere luft, uden at vi går for meget på kompromis?