Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
55 Kr
Place / Room
Dinesen
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Litteratur

Forfattermøde: Dorthe Nors og ’Kort over Canada’

19.03.19
Minitema: Store fortællinger, korte formater.

Få nulevende danske forfattere har så spændende en fortælling om deres litteraturs vej ud i verden som Danmarks internationale forfatterstjerne Dorthe Nors.

Nors debuterede i 2001 med romanen Soul, men hendes navn kom især på alles læber i forbindelse med, at det amerikanske Boston Review i 2009 udgav en af Nors noveller, hvilket førte til oversættelser i magasiner som Harper’s Magazine, Guernica og Fence. I 2013 kulminerede det, da det anerkendte magasin The New Yorker udgav novellen ’Hejren’ fra novellesamlingen Kantslag (2008). Dorthe Nors var hermed den første dansker nogensinde, som fik trykt sin tekst i bladet – hvilket heller ikke gik ubemærket hen i de danske medier. I 2017 var hun med romanen “Spejl, skulder, blink” finalist til prisen The Man Booker International.

Dorthe Nors vil denne aften med udgangspunkt i sin seneste novellesamling ’Kort over Canada’ bl.a. fortælle det at skrive kortformatstekster, nemlig noveller, fortælle om temaer i forfatterskabet samt om sin litteraturs vej ud i verden.

Foredraget hører under forårets minitema ’Store fortællinger, korte formater’. Med dette foredrag sættes fokus på novellegenren. Den 18.3. sættes der med arrangementet ’Kortfilm i Lilletrommen’ fokus på kortfilmsformatet.

Billetter er tilgængelige fra d. 22. januar.

Materialer