""
Foto af Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Om dette arrangement

Tid
15:30 - 16:15
Pris
Gratis
Lokalitet
Lilletrommen
Target
For alle
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Live i stuen: Da en natpotte tog livet af en skole – Skolegang på Albuen i Nakskov fjord i det 19. og 20. århundrede

22.11.23
Bibliotekernes festival for historie er en landsdækkende vidensfestival med Det Kgl. Bibliotek og folkebibliotekerne som afsender. Over en uge i efteråret (uge 47) byder biblioteker fra landets regioner til hybride arrangementer (streaming + fysisk) med nye aktuelle vinkler på historie og samfund under et bredt tema. Temaet i 2023 er ’Historien vendt på hovedet’.

Skolens historie er ikke så lige til, som man skulle tro. Selv i de mindste samfund skulle børnene gå i skolen – men hvordan? På Albuen i Nakskov fjord lå der en lille skole til 12 børn, den blev bygget i 1940 og var kun i funktion under 2. Verdenskrig. Til gengæld havde den lang og spændende forhistorie, som handler om skolegang for fattige og rige børn på et sted, hvor vejr og vind sætter dagsordenen. Indtil en natpotte tog livet af den – det er virkelig historien vendt på hovedet.

Oplægsholder Ning de Coninck-Smith er professor i skolehistorie, Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, og har været redaktør på værket “Dansk skolehistorie”.

OBS dette arrangement livestreames og vises på biograflærredet.

Gratis billetter er tilgængelige fra d. 27. september her fra siden

OBS DØRENE ÅBNER KL. 15.15.

Materialer