FOTO: Unsplash

Om dette arrangement

Tid
10:15 - 12:00
Pris
560 kr.
Lokalitet
Lilletrommen
Target
For voksne
Foredrag & debat

AFLYST: Den japanske bølge

12.04.24
Forelæsningsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet. Ved mag.art. Tea Baark Mairey.

I samarbejde med Folkeuniversitetet byder Hørsholm Bibliotek velkommen til forelæsningsrækken 'Den japanske bølge'.

Den japanske bølge skyllede ind over Europa og USA i 1800-tallets sidste halvdel. Japonisme er betegnelsen for den store påvirkning som japansk kunst, arkitektur og kunsthåndværk havde på den vesteuropæiske kultur efter ca. 1860. Stilistisk og teknisk lod kunstnere sig inspirere af den japanske kulturs udtryk, der med sit stringente, rene og raffinerede udtryk var eksotisk og nyt. Det var en påvirkning, der fik uvurderlig indflydelse på den moderne kunsts udvikling.

Inspirationen fra det eksotiske land var særlig stærk hos impressionisterne, post-impressionisterne og i Art Nouveau. Japonisme vandt også indpas i Skandinavien.

I løbet af de fire forelæsninger kommer vi således omkring forskellige kunstnere som Whistler, Monet, Degas, Toulouse-Lautrec, van Gogh, Gauguin og Gustav Klimt og mange flere. 

Datoer: 5.4., 12.4., 19.4. samt 26.4.

Tilmelding på Folkeuniversitetets hjemmeside her

Læs mere om underviseren her: Tea Baark Mairey