Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Place / Room
Dinesen
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

UDSOLGT: Besættelse og befrielse i Hørsholm 1940-1945

11.12.19
v. Hans Jørgen Winther Jensen, Museum Nordsjælland

Besættelsen og befrielsen - de to ord fremkalder stærke følelser og fasttømrede forestillinger. De gode mod de onde. Dem og os. Nazisterne og ikke mindst de danske nazister er det nærmeste, man kan komme ondskaben. Omvendt er de danske frihedskæmpere det nærmeste, vi kommer danske helte – måske lige med undtagelse af Tordenskjold.

Her i Hørsholm var de onde og de gode også repræsenteret. Mange Hørsholmborgere var nazister. Ikke i absolutte tal, men flere end andre steder i Nordsjælland. Så mange, at Hørsholm blev omtalt som en nazirede. Omvendt var der også mange frihedskæmpere.

Men begge grupper udgjorde forsvindende mindretal. Det store flertal havde deres hyr med at få rationeringsmærkerne til at slå til, samtidig med at de fulgte med i udviklingen på slagmarkerne, hvor danskernes fremtid blev afgjort i de store slag ved El Alamein og Stalingrad i 1942 og 1943.

 

Gratisbilletter kan hentes her på siden fra d. 16. oktober.

 

Foto 1: Foto af Adolf Hitler gennemhullet af skud. Fotografiet hængte på Villa Strandbjerg, Rungsted Strandvej, hvor det tyske hemmelige politi (Gestapo) holdt til. Hullerne skyldes de danske frihedskæmpere, der fik afløb for deres vrede, da de trængte ind på Villa Strandbjerg efter den tyske overgivelse 4. maj. 1945.

 

Foto 2: Her ses far til fire ved Hørsholm Skole 5.maj 1945. De fem modstandsfolk er: I midten vejassistent Nielsen, flankeret af sine fire sønner, fra venstre mod højre, Einar Aage Paul og Ole.