Praktikanten Sofie - Læseanbefalinger
Hvilken bog fik Sofie til at græde? Læs med her og find ud af det!
Af Nina
Jeg valgte at være praktikant på Hørsholm bibliotek, fordi jeg synes at være bibliotekar, lød hyggeligt, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det indebærer at være bibliotekar.
Jeg elsker at læse, hvilket jeg fandt ud af, at de fleste bibliotekarer også gør. Det har været sjovt at prøve alle de forskellige ting, som bibliotekarer fortager sig i løbet af en dag.
F.eks. som at finde reserverede bøger og hjælpe lånere. Mine yndlingsopgaver var helt sikkert at bruge en time eller noget på strik og lyt, eller højtlæsning. Det var en rolig tid med mange søde mennesker, der alle sammen bidrog til stemningen.
Der var også altid nogen ved min side, også da jeg skulle indtage frokost, hvilket var rart. Jeg lærte meget i løbet af denne uge og jeg mødte mange nye søde mennesker. Det overraskede mig også, hvor meget tid og arbejde man lægger i at bøgerne skal stå ordentligt og være nemme at finde for låneren. Jeg synes, at det er et sygt sødt hold af bibliotekarer, som var meget imødekommende. Overalt er det en hyggelig arbejdsplads med rare mennesker. Så hvis du overvejer at blive praktikant på Hørsholm bibliotek ligesom mig så anbefaler jeg det meget.

7 hurtige med Sofie
1- Hvilken genre læser du helst?
Fantasy. Jeg læser helst fantasy fordi jeg elsker alle de mange forskellige verdner. Og at fantasy genren er så bred med så mange muligheder. En fantasy bog kan jo indeholde alt lige fra flyvende dyr til undervands paladser.
2- Hvilken bog ville du ønske blev filmatiseret?
Jeg ønsker at Shatter me bliver filmatiseret, fordi det er en meget god serie med masser af spænding, plot twists, og indviklede personer.
3- Hvilken bog ville du ønske, du kunne læse for første gang igen?
Jeg ville ønske at jeg kunne læse Caraval for første gang, fordi det var en super spændende bog med en massere uforudsigelige twists.
4- Hvilken bog fik dig til at grine højt?
Bungo stray dogs (manga)
5- Hvilken bog fik dig til at græde?
En bog der fik mig til at græde ville nok være Divergent bog 2. Jeg satte mig ned og læst i nogle timer og var endelig nået til slutningen af bog 2. Man kan ikke rigtig forklare hvad der skete uden at spoile noget, men jeg anbefaler hele serien.
6- Hvad var den bedste bog, du fik læst højt i din barndom?
Den bedste bog jeg fik læst højt da jeg var mindre, var helt sikkert fortællingerne om de græske guder. Jeg syntes at det var så spændende at høre om alle de forskellige historier og de umenneskelige ting, de græske guder kunne.
7- Hvad er din allerbedste læseoplevelse?
Fourth wing er en af mine yndlingsbøger, inklusivt oplevelsen jeg fik da jeg læste den. Jeg læste den på samme tid som en af mine bedste venner, så vi talte hele tiden om den. De dage ville jeg nævne som min allerbedste læseoplevelse nogensinde.