
Tags
film- Date
- Tid
- 17:00 - 18:35
- Pris
- .: Gratis
- Sted
- Lilletrommen
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter har dedikeret sit liv til kampen for inuitter i hele Arktis. Da en tragedie rammer blandt Aajus nærmeste, begiver hun sig ud på en personlig rejse for at konfrontere sin fortid og samtidig sikre oprindelige folks demokratiske ret og uafhængighed. Men er det muligt at ændre verden og hele sine egne sår på samme tid?
Filmens varighed: 1 time og 31 min.
Instruktør: Lin Alluna
Filmen har vundet flere priser, været udtaget til den berømte SUNDANCE festival og været nomineret til Nordisk Råds Filmpris i 2024.
Tema: Spot på GRØNLAND
De seneste år er der med fornyet kraft kommet spot på Grønland og det grønlandske folk. Danmarks rolle som kolonimagt og ønsket om grønlandsk selvstændighed diskuteres, den unikke grønlandske kultur fremhæves og hyldes, og kampen om Grønlands råstoffer og geografiske placering i den strategiske storpolitiske – og militære – verdensorden er der stærk bevågenhed omkring fra alle kanter. Den amerikanske præsident Trumps udtalelser om at annektere Grønland fik yderligere disse diskussioner og kampe til at blusse op med eksplosiv kraft – bl.a. midt i valget til den grønlandske regering i år.
Derfor sætter Hørsholm Bibliotek dette efterår fokus på Grønland og det grønlandske folk. Det gør vi med et foredrag, tre dokumentarfilm og et dyk ned i Pontoppidans lille roman ’Isbjørnen’ – for på den måde via forskellige medier og vinkler at komme rundt om temaet og for forhåbentligt på en mere oplyst og nuanceret måde at kunne indgå i samtalen om de komplicerede problemstillinger, der knytter sig til Grønland.
OBS. Billetter er tilgængelige her på siden fra 30. september.