
Tags
musik- Date
- Tid
- 10:00 - 10:45
- Pris
-
Man møder bare op: Gratis
- Sted
- Kulturhus Trommens foyer
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Fællessang forener og gør en grå dag lysere. Hørsholm Bibliotek har inviteret børnehavebørn fra børnehaver i Hørsholm Kommune til fællessang, men alle på tværs af alder og køn er denne formiddag inviteret til at mødes i musikken og synge med på en række kendte (primært børne)sange. Vi håber, koret kan synge så højt, at taget letter – eller at vi som minimum får blæst efteråret godt i gang.
Til at styre slagets gang, spille og synge for kommer musikskolelærer og korleder Christina Briksø fra Hørsholm Musikskole.
Biblioteket vil tilbyde en kop kaffe eller glas saft til at smøre ganen med, så alle har de bedste betingelser for at udfolde tonerne under fællessangen.
Arrangementet er støttet af Nordea-fonden.