- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billetpris: 50 DKK
- Sted
- Lilletrommen
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Få en aktuel analyse af de største internationale kriser - krigen i Ukraine, den dybe splittelse blandt amerikanerne, USA's voksende rivalisering med Kina, krigen mellem Israel og Hamas - når Friis Arne Petersen trækker på sin indsigt fra 40 års diplomati på øverste hylde, blandt andet som ambassadør i Washington, Beijing og Berlin og som ung diplomat på ambassaden i Ægypten.
Sammen med journalist Kurt Strand er han aktuel med bogen ”Den forandrede verden”, hvori han blandt andet slår fast, at Ukraine ikke kan fortsætte en evig krig med Rusland, ligesom Nato er større og stærkere militært, økonomisk og teknologisk end nogensinde før i alliancens 75 år lange historie. Vesten skal i dialog med russerne igen, vi har ikke interesse i at skabe en ny kold krig med Rusland, mens den øvrige verden samarbejder. USA's indenrigspolitiske udvikling er inde i en dramatisk fase der vil ændre på det transatlantiske forhold. Er Europa på vej til at være alene hjemme militært og er vi ikke mere verdens navle? Danmark og EU skal ikke vælge mellem USA og Kina, men være åbne overfor samarbejde på en lang række områder ligesom vi skal samarbejde med en række afrikanske lande, som buldrer frem med høje vækstrater.
Talkshowet byder også på historier om blandt andet laksefiskeri med Uffe Ellemann-Jensen, håndtryk, te og småkager hos George Bush i Det Hvide Hus og iskold samtale med Serbiens præsident Milosevic.
Billetter vil være tilgængelige her fra siden 8 uger inden arrangementet finder sted.
Ved dette arrangement kan der blive taget billeder til brug på Hørsholm Biblioteks og Trommens hjemmesider og sociale medier. Læs mere om vores regler her