Halloween i Kulturhus Trommen
- Tid
- 10:00 - 13:00
- Sted
-
Hørsholm Bibliotek
Bibliotekstorvet 1,
2970 Hørsholm -
- Børneudlånet
- Foyer
Bibliotek
Hørsholm BibliotekKom til (u)hyggelig halloween i Kulturhus Trommen
Tag familie og venner med til en dag fyldt med kreativ hygge, halloweenfilm og lidt (måske) skræmmende sjov.
Koncert - Halloween med SKRALLEBANG
En uhyggelig koncert for de 2-6-årige om trolde, hekse, spøgelser, heksebryg med afhuggede fødder og slatne biller. Om trolde som kan trylle dig om til hvad som helst - og så skal I gætte noget uhyggeligt, som bor i en spand.
Tag dit mest uhyggelige udklædningstøj på - en voksen i hånden (hvis de tør) og kom til Uhyggelig koncert!
Koncerten starter kl. 10:30.
Lav din egen lanterne og maske
På biblioteket inviterer vi til to hyggelige kreaværksteder.
Lav en flot lanterne, der er klar til at lyse op i mørket. Lanternen kan bruges til byens Lysparade fredag d. 6.11. Maria fra Hørsholm Kunstskole hjælper børnene ved denne workshop.
Du kan også slippe kreativiteten løs ved maskebordet hvor du kan farvelægge din egen maske.
Begge værksteder er åbne kl. 10-13.
Halloweenfilm i Lilletrommen
Kom forbi Lilletrommen og se små tegnefilm med halloween-tema. Filmene vises kl. 10-13.
Du kan også frit gå ind og ud af salen undervejs.
Det hele er gratis, og alle er velkomne.
Kom gerne udklædt – vi glæder os til at se både små og store monstre, hekse og zombier.