Nærvær, højtlæsning og fællesskab – en eftermiddag i demensugen
- Tid
- 16:00 - 17:45
- Pris
-
Billetter: Gratis
- Sted
-
Hørsholm Bibliotek
Bibliotekstorvet 1,
2970 Hørsholm - Lilletrommen
Bibliotek
Hørsholm BibliotekI samarbejde med
Hørsholm Erindringsnetværk Center for Sundhed og OmsorgI anledning af årets Demensuge inviterer vi til en eftermiddag med både viden, varme og konkrete redskaber.
Første del af arrangementet er et oplæg ved forfatter og foredragsholder Sussi Albeck, der med udgangspunkt i bogen Stærkere samvær med højtlæsning sætter fokus på, hvordan højtlæsning kan styrke relationen mellem mennesker med demens og deres pårørende.
Sussi Albeck fortæller bl.a. om:
- højtlæsningens kognitive, sproglige og sociale effekter
- hvordan man vælger de rette tekster
- stemmens betydning
- litteratur som et værktøj til nærvær og fællesoplevelser
Anden del af eftermiddagen står Hørsholm Erindringsnetværk for. De vil fortælle om deres lokale projekt Erindring og det store nu – et fællesskab på tværs af Hørsholm Mølle, Kulturforeningen Billeshave, Kokkedal Kirke, Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm samt frivilligholdet og deltagerne fra projektets syv gennemførte hold siden 2023.
Du får indblik i, hvordan projektet arbejder med erindring, fortællinger, nærvær og fællesskab for både pårørende og mennesker med demens.
Arrangementet er for alle interesserede: pårørende, fagpersoner, frivillige – og borgere, der ønsker mere viden om demens og om de lokale fællesskaber i Hørsholm.
Billetter
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.