FUNKQUIZ OG FUNKY FREDAGSBAR I KULTURHUS TROMMEN
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Sted
- Kulturhus Trommen
- Hi-hatten i Foyeren
I anledning af dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX, hvor vi denne fredag viser filmen ’We Want the Funk’ afholder vi efter filmvisningen funky fredagsbar med farverige drinks og en yderst danselysten og forrygende1970’er musikquiz, hvor du kan teste din viden inden for funkens verden. Der er dog intet krav om at se filmen for at kunne deltage i quizzen. Man kan deltage i begge aktiviteter (film og quiz) eller kun i den ene - men kom, kom, kom - vi håber at se en kæmpe sværm af festligt stemte quizglade deltagere! Så kridt dine mest funky støvletter eller tag din kæreste/veninde/mand/mor/bror under armen og dans ud i aftenen og ind i dit lokale kulturhus – det bliver funklende fedt! Aftenens værter er Camilla og Signe, som vil give alle en glitrende oplevelse – man er meget velkommen til at finde paillet-tøjet frem og glimte med!
Der er intet krav om at komme som et helt hold – der er plads til alle og alle kan være med (også uden pailletter eller svaj i bukserne!). Det er gratis at deltage i quizzen. Farvede drinks kan købes i baren. Og der er selvfølgeligt præmier til vinderne af quizzen!
Der er ingen tilmelding – man dukker bare op!
Om dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX
Dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX, som ligger i perioden 10.-21. marts, er realiseret som et samarbejde mellem Trommens Biograf og Hørsholm Bibliotek. Under festivalen vises 7 af de bedste nye dokumentarfilm. Festivalen udspringer af den store anerkendte københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX, som viser et nøje håndplukket udvalg af de bedste aktuelle dokumentarfilm. Festivalen er foruden Hørsholm Kommune støttet af Kulturministeriet, Danmarks Radio og Biografklub Danmark.