HØRSHOLM:DOX – Molly Vs. The Machines
- Tid
- 18:30 - 20:25
- Pris
-
Billetter: 75 DKK
- Sted
-
Hørsholm Bibliotek
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm - Lilletrommen
Bibliotek
Hørsholm BibliotekTech-giganternes ansvar for unge menneskers mentale sundhed bliver sat på prøve i denne film, hvor en tragedie i en britisk familie fører til en retssag, hvor en sønderknust far går rettens vej.
Om ’Molly Vs. The Machines’
Molly var en helt almindelig 14-årige engelsk pige. En dag som alle andre kom hun hjem fra skole, lavede sine lektier, sagde godnat til sine forældre og gik ind på sit værelse. Et par timer senere havde hun begået selvmord. Ingen havde set det komme – udover algoritmerne i hendes telefon.
Med hjælp fra professor og forfatter Shoshana Zuboff (‘Overvågningskapitalismens tidsalder’) springer filmen fra teenageværelset til Silicon Valley og videre ind i retssalen, hvor Mollys sønderknuste far kæmper en umulig kamp for at stille de amerikanske tech-virksomheder til ansvar for det skadelige indhold, som de skyder ind i hovedet på unge mennesker hver eneste dag.
Filmens emotionelle kerne er historien om Molly, men med bredt intellektuelt og retspolitisk vingefang rammer filmen samtidig som en digital landmine midt i en tid, hvor opgøret mod Big Tech aldrig har været mere betændt.
OBS: Filmen vises med engelske undertekster.
Om dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX
Dokumentarfilmfestivalen HØRSHOLM:DOX, som ligger i perioden 10.-21. marts, er realiseret som et samarbejde mellem Trommens Biograf og Hørsholm Bibliotek. Under festivalen vises 7 af de bedste nye dokumentarfilm. Festivalen udspringer af den store anerkendte københavnske dokumentarfilmfestival CPH:DOX, som viser et nøje håndplukket udvalg af de bedste aktuelle dokumentarfilm. Festivalen er foruden Hørsholm Kommune støttet af Kulturministeriet, Danmarks Radio og Biografklub Danmark.