- Date
- Tid
- 10:00 - 12:30
- Pris
- .: 40 DKK
- Sted
- Caroline Mathilde, 1. sal
- Bibliotek
- Hørsholm Bibliotek
- Adresse
-
Bibliotekstorvet 1
2970 Hørsholm
Danmark
Til workshoppen vil vi lære forskellige basissting som kan bruges til at lave smukke blomsterbroderier. Stingene kan selvfølgelig også bruges til andre motiver, og derfor kan workshoppen ses som en introduktion til broderi generelt.
Vi kommer til at berøre temaet “visible mending” og vi kommer ind på hvordan man kan lappe og dække små huller og pletter med broderi. Vi kommer herunder til at prøve den klassiske væveteknik ’Darning’.
Workshoppen er på begynderniveau så alle kan være med – om du er helt nybegynder og skal lære dine første sting, eller om du har erfaring, men blot savner inspiration – alle er velkommen!
Om Lille Klode
Lille Klode drives af Natasja Hjerrild Rosenquist, og er en broderivirksomhed som holder til på Nørrebro i København. Natasjas mission er at motivere til at give tøj og andre tekstiler længere levetid med broderi, ved at vise hvor nemt og smukt det kan gøres. Natasja har skrevet bøgerne ”Lille Klode – en introduktion til broderi og visible mending” (2023), samt bogen ”Brodér naturen – sting for sting” (maj 2025). Læs mere: www.lilleklode.dk, @lilleklode
OBS: Workshoppen er for voksne.
Om Klimaugen
Klimaugen – også kendt som Uge 17 eller borgernes verdensmålsuge – er drevet og programlagt i et samarbejde mellem Hørsholm Kommune og Hørsholm Bibliotek samt Kulturhus Trommen. Programmet byder på spændende klimaaktiviteter målrettet både børn og voksne.
Hørsholm Bibliotek er certificeret verdensmålsbibliotek og arbejder fokuseret med en klimaorienteret handleplan som du kan læse mere om på bibliotekets hjemmeside.
Hørsholm Kommunes godkendte i 2023 klimahandlingsplanen ”klimabevidst hverdag – hver dag”. Her forpligter kommunen sig på at arbejde med at sænke CO2-udledningen, sikre klimatilpasning samt skabe en grønnere hverdag for borgerne. Læs mere om klimahandlingsplanen her: Velkommen - Klimabevidst hverdag, hver dag - Hørsholm Kommune