Vores åbningstider

Åbningstid: Mandag-søndag kl. 8 - 23

Betjente åbningstider:

Mandag

11-18

Tirsdag

11-18

Onsdag

11-18

Torsdag

14-18

Fredag

11-15

Lørdag

10-14

På nedenstående dage er der ingen betjening:

  • 1. nytårsdag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påskelørdag
  • 2. påskedag
  • Bededag
  • 1. maj
  • Kristi Himmelfart
  • 2. pinsedag 
  • Grundlovsdag
  • Juleaften (Bemærk: huset lukker kl. 16)
  • 1. juledag
  • 2. juledag
  • Nytårsaftensdag (Bemærk: huset lukker kl. 16)

I den ubetjente åbningstid vil det kun være muligt at komme ind på biblioteket via indgangsscanneren, hvor man scanner sit sundhedskort og taster en PIN-kode. Det kræver at du er oprettet som låner på Hørsholm Bibliotek

Du kan oprette dig som låner på bibliotekets hjemmeside ved hjælp af NemID eller ved at henvende dig på biblioteket med dit sundhedskort.

Det betyder, at du kan benytte biblioteket både i og uden for den betjente åbningstid.

I den betjente åbningstid kan man få hjælp fra personalet.

For at komme ind på biblioteket i den ubetjente åbningstid, skal man være fyldt 16 år. Er man under 16 år, skal man være sammen med en voksen.

For at komme ind i biblioteket skal du indsætte dit sundhedskort / lånerkort, indtaste din pinkode, døren låses op og du kan gå ind.

Når du går ind på det åbne bibliotek bliver dit cpr-nummer registreret og der er TV-overvågning i lokalerne. Cpr-nummer og billeder fra TV-overvågningen bliver gemt i ca. 14 dage og vil kun blive benyttet i forbindelse med lovovertrædelser eller uhensigtsmæssig opførsel. Læs her om behandling af persondata

Du kan benytte alle bibliotekets faciliteter, f.eks. aflevere og låne materialer, afhente bestilte materialer, læse aviser og tidsskrifter, benytte pc og internet samt printe og fotokopiere. Biblioteket har trådløst netværk, så du også kan benytte din egen bærbare pc, hvis den har trådløst netkort. (Vælg HK-GUEST)

Når du afleverer og låner dine materialer på selvbetjeningsautomaten, er det vigtigt, at du følger instrukserne på skærmen og tjekker, at alle dine materialer bliver rigtigt afleveret og udlånt. Hvis du har fået besked om, at der står et bestilt materiale klar til dig, har du samtidig fået oplyst materialets afhentningsnummer. Hvis du har glemt afhentningsnummeret kan du se det ved at logge på selvbetjeningsautomaten. Alle materialer, der står klar til afhentning, står i nummerorden på den mørkebrune reol bag ved trappen. Når du har fundet dit materiale, skal du huske at låne det på automaten.
Hvis du har gebyrer, skal de betales via Hørsholm kommunes betalingsløsning 'Betal din kommune'. Læs mere her.