Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

En fodboldbog, som både hylder EM i 2021, men også mange af de danske stjerner, som kommer til at deltage. For 8-12-årige, der kan lide bøger om landsholdet og historiske fakta om fodbold

Beskrivelse

Fagbog, der skal læses som optakt til EM i herrefodbold i 2021. Bogen indledes med en gennemgang af de danske spillere og landstræneren, som alle svarer på en række spørgsmål, såsom hvad de bedst kan lide ved at være på landsholdet, hvem de bedst kan lide at spille imod, og hvilke spillere de ser op til. Så kommer der en gennemgang af de 10 største favoritter til at vinde mesterskabet og de 10 største stjerner, som kommer til at spille. Herefter en kort gennemgang af de forskellige stadioner, der skal spilles på samt kampprogrammet. Bogen afsluttes med en beskrivelse af den pokal, der spilles om, de største øjeblikket gennem historien (set med danske briller), finaleresultater gennem tiden og en lille quiz til sidst

Vurdering

Det er en meget flot bog med rigtigt mange flotte billeder, som især vil begejstre de yngre fans af fodboldspillet

Andre bøger om samme emne

For dem, der kan lide fodboldbøger såsom De største danske fodboldspillere, Den officielle EM-bog og Loppen, Elefantkongen og de andre fodboldhelte