Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Stærk roman om racehad, diskrimination og retfærdighed. Her ses mange vinkler på problematikken, og rigtig mange romanlæsere vil blive opslugt af historien

Beskrivelse

Der er tre fortællerstemmer i nærværende roman; en sort barselssygeplejerske, en hvid racist og en hvid forsvarsadvokat. De fortæller hver deres vinkel på den samme historie. En spædbarn dør og den sorte barselssygeplejerske anklages for mord på barnet. Vi følger retssagen og de komplikationer, der kommer undervejs. Jodi Picoult er amerikansk forfatter, der har fået enkelte titler af sin store produktion oversat til dansk

Vurdering

En stærk og fængslende roman om mennesker, der bliver udsat for en stor uretfærdighed og kæmper sig igennem. Bogen er velskrevet og let at læse, også i det lange midterstykke, der omhandler retssagen

Andre bøger om samme emne

 Niceville, der også handler om raceproblematikker er oplagt at nævne, men også klassikeren Farven lilla falder lige for. Alle er romaner med stærke, sorte kvinder i hovedrollen