Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Nikolaj og bjørnen Bertram er bedste venner og leger sammen hver dag, men en dag er Bertram trist. Hvad mon der er i vejen? Billedbog for de 3-5-årige som kan åbne for en snak om de gængse kønsstereotyper

Beskrivelse

Nikolaj og Bertram leger sammen hver dag. De er bedste venner og elsker at lege i parken, når vejret er godt eller holde picnic indenfor, hvis der regner. En dag er Bertram meget trist og han er bange for, at Nikolaj ikke vil lege med ham mere, hvis han fortæller hvad der er galt. Nikolaj er en god ven, så til sidst indrømmer Bertram, at han inderst inde føler sig som en pigebjørn og gerne vil hedde Bella. Nikolaj vil stadig gerne være venner og han ringer til sin kusine som kommer over i parken og leger med dem. Nu kravler Nikolaj og Bella i træer og holder picninc indenfor i regnvejr

Vurdering

En charmerende historie om at turde være den man er. Mange mindre børn oplever i perioder af deres opvækst, det med at drenge gerne vil være piger og omvendt. Denne bog kan bruges til at åbne for en snak mellem forældre og barn om at acceptere og blive accepteret som den man er

Andre bøger om samme emne

Emnet berøres i flere billedbøger fx Lucas og det lyserøde tylskørt og Lavet af Raffi