Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Stor potentiel målgruppe til farverige biografiske dokumentariske fortællinger, og her trækker både forfatternavn og hovedpersonens slægtstræ læsere

Beskrivelse

Første del af biografi og slægtskrønike om Wilhelm Dinesen (1845-1895), eventyrer, kriger, jæger, politiker, samfundsrevser, aristokrat, levemand, forfører og forfatter. Huskes han af nogen i dag, er det nok fordi han er Karen Blixens far. Det er et på alle måde ualmindeligt, fantastisk, og hæsblæsende tour-de-force af et liv han levede. Som læser følger man ham fra opvæksten i et traditionelt herregårdsmiljø igennem deltagelse i 4 krige. Han er med ved Dybbøl og skriver i 1889 en bog om sine oplevelser "Fra den Ottende Brigade" som Buk-Swienty støder på under sin research til Slagtebænk Dybbøl og han er førstehåndsvidne til den ufattelige blodige franske borgerkrig kendt som "Pariserkommunen", hvor et citat fra hans dagbog giver titlen: "Byen åndede ild og blod..." Første bind af en fremragende dokumentarisk biografisk fortælling, der på alle måder matcher forfatterens andre bøger. Og afslutningen med det mentale billede af Dinesen i en jolle på Wolf River, Tennessee, på jagt efter nye eventyr, er en sublim cliff hanger. Kom fluks hid med bind 2

Sammenligning

Der findes ikke andre omfattende biografier om Dinesen. Dog Boganis : min fader, hans slægt, hans liv og hans tid af sønnen Thomas Dinesen (1892-1979)

Samlet konklusion

Dokumentarisk biografisk fortællelyst, når den er allerbedst. Stort potentiale på alle biblioteker