Arnoldi skriver i en springende bevidst improviseret stil, måske lidt stakåndet, men også præcis. Han har en svaghed for (eller måske nærmere: styrke i) one-liners, men de har altid dybde, og det glimt, der er i hans billeder går igen i hans sprog. Tilsyneladende naivt men altid bevidst. Både billeder og bogens øvrige udstyr lever op til indholdet, og det er en lækker bog, som ikke kun kan bladres, den skal læses, hvis man vil have den fulde fornøjelse